Om forfatteren

Tvillingerne og Drømmetoget er skrevet af Christa Desberg, der selv er mor til tvillinger. Som nybagt flerbarnsforælder ledte hun sammen med sin mand efter børnebøger, de kunne spejle sig i, og som kunne hjælpe med at skabe ro omkring sengetid - men de fandt ikke det, de søgte.

Derfor udviklede forfatteren sin egen ”putteteknik” med udgangspunkt i historien om Drømmetoget, der hver nat forvandlede børnenes senge til togvogne, der kørte dem til det Drømmeland, de tænkte på. Familien nød den magi, der opstod hver aften, når forældrene sammen med børnene skulle finde på nye, sjove, seje eller skøre steder at ”besøge”.

Bogen er baseret på forfatterens egne erfaringer som tvillingemor, hvor legen og fantasien hver aften har fået frit løb. Historierne om den stinkende Mammut Mega Mogens og Kong Krymmel von Sukkertop, kongen af Slikland var hendes egne tvillingers favoritter, så naturligvis blev det lige netop disse historier, der startede hele ideen om at skrive en serie af børnebøger.

Tvillingerne og Drømmetoget i Mammutland er første bog i serien.
Tvillingerne og Drømmetoget i Slikland, er anden bog i serien.
Christa Desberg arbejde til daglig som Senior Art Director.

Bøgerne er illustreret af Joan S. Frandsen.